Hverdage: 08.00 – 21.00
Weekender: 10.00 – 15.00
Er I en større flok, der skal have noget at spise, eller kunne I tænke jer en fællesspisning? Kontakt os endeligt for at høre mere.
Se vores ledige jobs her
Uanset om du har brug for en pause efter en lang dag, venter på, at dit barn er færdig med træning, eller ønsker et sted at arbejde i ro og mag, byder Café 82 dig velkommen i en varm og imødekommende atmosfære. Vi serverer alt fra friskbrygget kaffe til fyldige måltider og har plads til både den korte pause og længere ophold.
Café 82 er en naturlig del af livet i Vejlby-Risskov Hallerne og et sted, hvor vores mange brugere og besøgende kan mødes på tværs af aktiviteter. Her kan du slå dig ned før eller efter træning, mødes med venner og familie eller tage en pause i forbindelse med et arrangement i huset.
Hos os kan du samles om et bræt- eller kortspil sammen med venner og familie, eller du kan fordybe dig i dagens avis. Caféen kan også fungere som et uformelt arbejdssted, hvis du har brug for at få ordnet lidt arbejde i rolige omgivelser.
Caféens unikke indretning med møbler og lamper fra arkitekterne Friis & Moltke skaber en stilfuld og hyggelig stemning. Det giver Café 82 sit helt eget udtryk og er samtidig med til at knytte caféen sammen med Vejlby-Risskov Hallens arkitektoniske historie.
Café 82 er desuden en naturlig del af mange af de arrangementer, der finder sted i Vejlby-Risskov Hallerne, og kan være med til at skabe et hyggeligt samlingspunkt før, under eller efter aktiviteter og events.
Nej, det er ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikkevarer i caféen.
Du kan betale med mobilepay, kort og kontant (DKK / EURO).
Der er wifi på hele VRHs område, VRH-GUEST, så du nemt kan sidde og arbejde på din computer.
Kontakt venligst caféansvarlig Morten for yderligere spørgsmål.